Blød, varm og hyggelig hue perfekt til vinteren. Nybegyndere kan sagtens følge med i denne opskrift, og resultatet er ikke til at tage fejl af – huen vil hænge fast på hovedet alle de kolde måneder!
Hvad er bedre end at slutte ørerne tæt med en varm, hyggelig og blød hue i den kolde vinter? Vi kan ikke komme på meget. Med denne strikkeopskrift får du et perfekt nybegynder projekt, som samtidig er en ren klassiker som alle niveauer af strikkere vil sætte pris på.
TIP: Lav huen i striber, giv den mæslinger, tilføj en pompom eller prøv at strikke den i perle i stedet for glatstrik. Mulighederne er uendelige.
Størrelser
Onesize
Garn
100% uld der passer til pinde 8
150 gram
Pinde
10mm (US15)
Mål
Ca. 42 cm i omkreds og ca. 25 cm i højden.
Strikkefasthed per 10 cm
8 rækker x 7 masker
Huen strikkes i ét stykke på almindelige strikkepinde, og syes til sidst sammen.
Huen strikkes nedefra og op
1. Slå 32 m op på pinde 10 mm.
2. Strik 9 pinde 2×2 rib.
3. Strik 11 pinde glatstrik.
4. Indtagninger fra retsiden: Strik *3 retmasker og strik 2 masker ret sammen*. Fortsæt *-* pinden ud.
5. Strik 1 vrangpind.
6. Indtagninger fra retsiden: Strik *2 retmasker og strik 2 masker ret sammen*. Fortsæt *-* pinden ud.
7. Strik 1 vrangpind.
8. Indtagninger fra retsiden: Strik *2 retmasker sammen*. Fortsæt *-* pinden ud.
9. Strik 1 vrangpind.
10. Klip tråden af, så den er ca. 30 cm, og træk tråden gennem de resterende masker.
Sy huen sammen
Strik huen sammen (brug evt. madrassting – instruktionsvideo kommer snart!). Hæft enderne.
Lav evt. en pompom til at sætte på toppen – se her hvordan du laver pompoms!
Hejsa.
Jeg er nybegynder , men fået strikket din hue. Men måtte strikke dobbelt op i glatstrik og afslutte på vrang, ellers kan man jo ikke tage ind på retsiden , er det en fejl i din opskrift ?:)
Hvis nu man vil lave den i større omkreds, slår man så ekstra masker op? Mange hilsner Charlotte Svendsen
Hej Charlotte. Fedt, at du fik strikket huen!
Du skal netop slutte med en vrangpind, som angivet i punkt 9 🙂 Men vær opmærksom på, at der ikke skal lukkes af til sidst, tråden skal blot trækkes gennem de resterende masker.
Venlig hilsen
Therese
Hej 🙂
Også nybegynder her med færdig hue – klar til at sy sammen. Er der en instruktion til madrassting?
Mvh. Anne
Hej Anne
Fedt, at du er blevet færdig med huen! 🙂
Vi har desværre ikke en video liggende klar med madrassting endnu 🙁 Men Drops har en super fin én, som du kan se her: https://www.garnstudio.com/video.php?id=211&lang=dk